Børnehuset Bindslev - Solsikken
Indhold
Velkommen
Lukkedage
Personale
en god start på dagen
Forældreråd
Læreplanerne
LOG-IN
Forældre Log-in
Personale Log-in
Kontakt
Børnehuset Bindslev - Solsikken
Grønningen 1
9881 Bindslev

Tlf.: 72334792
E-mail: solsikken@hjoerring.dk
Åbningstider
Børnehuset Bindslev
Mandag06:30 - 16:30
Tirsdag06:30 - 16:30
Onsdag06:30 - 16:30
Torsdag06:30 - 16:30
Fredag06:30 - 16:00
Lørdag00:00 - 00:00
Søndag00:00 - 00:00
Velkommen

Bindslev Børnehuset - en del af område øst


Velkommen til Børnehuset Bindslev!

Børnehuset Bindslev ligger midt i Bindslev, i naturskønne omgivelser, med et lokalsamfund der har en sammenhængskraft, både i forhold til børnehuset, skole, samt foreningslivet i Bindslev.

Børnehuset er placeret under samme tag som skolen, meget tæt på hallen, stadion og kun en lille gåtur fra anlægget ved åen og naturlegepladsen ved fisketrapperne - alle steder som vi ofte benytter.


Børnehuset er opdelt i 2 afdelinger:
0-2,10 års afdelingen og 4-6 års afdelingen.

I 0-2,10 års afdelingen har vi en vuggestue, med plads til 20 børn.


I 2,10 - 6 års afdelingen har vi 3 aldersopdelte grupper.
her har vi plads til ca 70 børn.


Åbningstider:

Mandag: 6.30-16.30

Tirsdag: 6.30-16.30

Onsdag 6.30-16.30

Torsdag:6.30-16.30

Fredag:6.30-16.00


Der er mulighed for at søge om udvidet åbningstid, hvis der er nødvendig. Dette skal dog aftales 4 hverdage i forvejen. Der skal udfyldes et dokument med dokumentation for nødvendigheden af udvidet åbningstid, fra forældrenes arbejdsgiver.

Dagligdagen i Børnehuset:


God morgen
Når barnet afleveres i institutionen skal der siges goddag til en af børnehusets ansatte. Barnet skal registreres i tabulex - forældrene trykker selv deres barn ind via de ophængte skærme, ved indgangen. af hensyn til børnenes læring og fælleskabet på holden,  bedes børnene møde i børnehuset senest kl 9. 


Morgenmad:

Alle børn, både vuggestuebørn og børnehavebørn, som ikke har spist morgenmad hjemme tilbydes morgenmad fra kl 6.30 indtil kl. 07.15. Morgenmaden består af brød, pålæg, havregryn og havregrød -børnene må ikke selv medbringe morgenmad.

Efter morgenmaden:

Ca kl 7.30-8.00 fordeler vi os på grupperne, hvor der vil være fri leg og små aktiviteter.

Der vil være mulighed for vuggestuebørnene, at få en formiddagslur, hvis de har behov for det.


Formiddagsmad:
Ca. Kl. 8.30 tilbydes børnene deres medbragt formiddagsmad. Dette måltid er valgfrit for børnene.

Dagens aktivitet:
Efter formiddagsmaden, er der i løbet af ugen forskellige aktiviteter. Disse aktiviteter er alle dele af læringsplan temaerne. Aktiviteterne foregår både inde og ude. Vi prioriterer at børnene er meget ude.


Ca. Kl. 11 holdes der samling/børnemøder for børnehavebørnene sammen med børnenes primær voksen, i den gruppe barnet høre til. Her er der forskellige emner der tages op fx. farver, kroppen,sange, teater, mobning og meget mere. Her bliver der bliver leget, sunget eller talt om de forskellige emner. Disse samlinger er også en vigtig del af børns læring, da de her blandt andet lærer sociale kompetencer, styrker sproget, musik og meget mere.

Frokost:
Vuggestuen starter Ca. Kl 11 og børnehaven ca. 11.30 med at spise deres medbragte madpakker.
Børnene skal medbringe madpakke, vi serverer vand til maden.

Eftermiddagslur:

Alle børn i vuggestuen bliver puttet, senest kl 12. I vuggestuen skal der selv medbringe betræk til dyne og pude, samt lagen til madrasser og i skal selv sørge for at det bliver vasket minimum hver 14 dag.

Hvis der er børnehavebørn der også har brug for sove er der mulighed for det. I forældre skal selv medbringe dyner og puder med linned og selv sørge for at det bliver regelmæssigt vasket.

Legepladsen

Efter frokost skal alle børnehavebørn på legepladsen, dette vægter vi højt, da frisk luft og højt til himmelen, giver sundere børnene. Desuden så er legepladsen indrettet sådan, at der er tilpasse udfordringer for alle børn, blandt andet med klatretårn, rutchebane og cykler som udfordrer motorikken, buske til fordybelse og gemmeleg. Sandkassen og legehuse til rolleleg. Vi lægger vægt på at ikke alle ting på legepladsen har et bestemt formål, men at børnene kan bruge deres kreativitet og fantasi.


Frugt:

Ca. kl 14 spiser børnene deres medbragte frugt, evt. lidt brød eller en rest fra frokosten, dette kan foregå inde, men også på legepladsen alt efter vejret.


Fokus på sundt mad

Vi har fokus på hvordan børnene undgår at indtage for meget sukker også fra deres madpakker! I den forbindelse følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. De skriver følgende:”det er helt unødvendigt at give spædbørn og små børn madvarer, som indeholder sukker. Der skal ikke så mange sukkerholdige ting til før end det optager pladsen for rigtigt mad. For meget sukkerholdige ting nedsætter muligheden for at få nok vitaminer og mineraler og andre stoffer, som findes i maden.Mælkesnitter, kiks, frugtyougurt osv. Indeholder meget sukker ift. Andre ingredienser, og kan betragtes som kage eller slik.” Vi vil derfor opfordrer til, at dette IKKE er i børnenes madpakker. Rugbrød, grovboller og knækbrød er et godt alternativ til disse søde sager.

Vi vil i vuggestuen gerne have at børnenes medbragte frugt og grønt er skåret, revet og skrællet hjemmefra. Der bruges meget tid til denne opgave.


Hvem henter i dag
Hvis andre end forældrene henter barnet, skal vi have besked. Denne besked skrives i tabulex.

Barnets fødselsdag
Børnehavebørnenes fødselsdag fejres i Børnehuset, ved at fødselsdagsbarnet til samling/børnemøderne i barnets gruppe, vælger fødselsdagssang, som efterfølgende synges. Desuden er barnet med til at bestemme, en leg som leges. Ved frokosten er der flag og lys ved barnets plads, samt dug på bordet.
Omdeling af indbydelser til fødselsdage - som holdes i privat regi, må foregå via uddeling. Så længe alle drenge i gruppen, alle piger i gruppen eller hele gruppen indbydes. Dette lægger vi stor vægt på, da vi har erfaret, at der kan være børn der aldrig bliver inviteret med og andre der altid bliver inviteret med, og den slags mobning, tolerer vi ikke.

Skiftetøj
Barnet skal have skiftetøj, undertøj, strømper, bukser og T-shirt i institutionen.
Mængden af skiftetøj afhænger af barnets behov.
Desuden medbringes tøj og fodtøj til ude-leg - tilpasset årstiderne.

Navn i tøj
Det er meget vigtigt at der er navn i ALT børnenes tøj og fodtøj.

Ture ud af huset:
I børnehaven tager vi er ofte på ture ud af huset. Ofte spises der madpakker på turen, så derfor er det vigtigt at børnene har en rygsæk og drikkedunk på deres garderober.
Vuggestuen tager også på ture ud af huset, men det er kortere turer, så at de kan nå hjem inden spise og sove tid.


Det pædagogiske arbejde
Det pædagogiske arbejde - tager sit udgangspunkt i de 6 læreplanstemaer se link:.https://socialministeriet.dk/arbejdsomraader/dagtilbudsaftalen/en-styrket-paedagogisk-laereplan/                                                                        Dette arbejde dokumenteres løbende på opslagstavlerne og væggene i huset.
så at i som forældre kan se hvad jeres barn lærer.


Vi vægter desuden nærvær, synlige voksen, forældresamarbejde, legen, ude liv, kreativitet, tryghed, omsorg og respekt for hinanden.
Vi værner om nye og gamle traditioner og følger årets gang fx. Fastelavn, jul og Sankt Hans. Desuden har børnehuset egne traditioner, så som bedsteforældredag og forældrekaffe
I hverdagen profiterer børnene af, at personalet vægter struktur, rummelighed, selvhjulpenhed og anerkendende relationer højt.

Vi har endvidere fokus på brobygning mellem dagpleje og børnehaven, samt mellem skole og børnehaven.

Brobygning

I Bindslev børnehus vægter vi højt, at væreet hus, både for børnehaven og vuggestue og vi samarbejder meget med skolen og SFOén. Dette tætte samarbejde gør at børnene bliver forbereder til overgangene mellem de forskellig afdelinger og derved “bygges” der en bro for børnene, så at disse overgange bliver en god oplevelse for børnene.


Vi lægger stor vægt på , at alle børn trives og er glade for at være hos os. Derfor er det også meget vigtigt for os at der er et tæt tillidsfuld samarbejde mellem personalet og jer forældre. Vi ønsker derfor en åben dialog, som er præget af tryghed, ærlighed og tillid.